Om forskning & sikkerhed
Hos LadyBalance® går vi meget op i, at søge, fremme og dele relevant forskning. Uanset om resultatet er til vores fordel.
Formålet er således at hjælpe kvinder igennem mere viden og ved at tilbyde sikre, sunde produkter til lindring af tilstande i underlivet.
Iso certificering
Om virksomheden
LadyBalance® er et anpartsselskab etableret d. 01.01.2004 med det formål at producere og forhandle et patenteret produkt, som eliminerer almindeligt forekommende ubalancer i skeden.
LadyBalance ApS er stiftet og ejet af Inge Dorthe Hansen, som har udviklet metoden til at sikre en sund skede ved at styrke kvindens egne gode bakterier gennem næring med laktose.
Dette er blevet sat i produktion, og der produceres og forhandles nu LadyBalance® tabletter til kvinder i hele verden.
Med tiden er der kommet flere produkter til, som supplement til tabletten. Det er både tabletter til kvinder i overgangsalderen, små tabletter til unge kvinder samt creme til brug efter intimbarbering mm.
Alle produkter er testet og udviklet på baggrund af videnskabelig forskning, og virksomhedens viden og arbejde tager afsæt i såvel danske som udenlandske forskeres arbejde.
Vi samarbejder med læger, gynækologer og sundhedshuse i Danmark og ønsker at hjælpe så mange kvinder som muligt med viden om og behandling af sygdomme i den kvindelige, intime zone.
Mission
Vores mission er at hjælpe kvinder, som lider af gener i underlivet, ved at udbrede kendskabet til LadyBalance® laktose-baserede produkter og deling af vigtig viden og forskning indenfor området med sygdomme og ubehag/ubalancer i kvinders intime mikrobiom.
Vision
At kvinder, læger og sundhedsfagligt personale kender til laktosens virkning på mælkesyrebakteriernes evne til at holde det intime mikrobiom i balance.
Værdier
Troværdighed
Det er helt afgørende for os, at vi ved, hvad vi taler om, og at det er underbygget med relevant forskning og videnskabeligt kvalificeret personale.
Gøre en forskel
LadyBalance® eksisterer for at bringe denne vigtige viden omkring laktoes videre, så det kan blive til gavn for så mange kvinder i hele verden, som muligt.
Kvalitet
LadyBalance ApS er ISO 13485 certificeret, for at sikre en høj og ensartet kvalitet i vores produkter og værdikæde. På den måde kan du som kunde føle dig tryg ved at købe og bruge produkterne fra LadyBalance®.
Medarbejdere
Inge Dorthe Hansen, CEO og founder af LadyBalance ApS.
Kvinden bag det hele
Jeg hedder Inge Dorthe Hansen og er årgang 1956, uddannet mejeriingeniør og bosat lidt udenfor Vejle.
Jeg har i min karriere hovedsageligt arbejdet med mikrobiologi i fødevare- og foderstofbranchen. Et af mine hovedområder er styring af den mikrobiologiske balance i naturlige systemer (landbrug), hvor man ønsker en dominerende flora af mælkesyrebakterier.
I dag er jeg, udover mit arbejde for LadyBalance®, ledende auditor hos Bureau Veritas Certification med speciale i kvalitetsstyringssystemer i levnedsmiddelindustrien.
Jeg opdagede princippet i LadyBalance, da jeg ledte efter en uskadelig, permanent løsning på problemet med dårlig lugt fra skeden. Jeg har vedvarende brugt produktet (eller nogle af de tidlige forsøgsversioner af det) siden foråret 2003 – så jeg kan personlig stå inde for virkningen og de gode erfaringer.
Princippet har ikke tidligere været anvendt eller beskrevet, så opdagelsen er dækket af en patentansøgning dateret 13. juni 2003.
LadyBalance kan løse et problem for mange kvinder, og jeg mener, at det skal gøres tilgængeligt for disse kvinder. Derfor valgte jeg selv at etablere et firma for at bringe produktet på markedet.
Jeg stiller gerne op med et foredrag om vores "lille" problem, hvorfor det opstår, diverse metoder til at slippe af med det, hvordan det påvirker livet - og selvfølgelig - historien om LadyBalance®.
Marketingchef
Heidi Husballe
Jeg hedder Heidi Husballe, er født i 1974, mor til to skønne, voksne unger, og bosiddende i Vejle sammen med min kæreste.
Min karriere startede egentlig med heste, og jeg arbejdede i hesteverdenen i nogle år, før jeg var klar til at læse videre.
Jeg er uddannet på kontor, merkonom i markedsføring og HR, og senere HD i organisation, på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Jeg arbejdede i mange år som konsulent og senere som Chefkonsulent i ledelse og strategi og afdelingsleder på Kursuscentret i Vejle. Men desværre måtte jeg, efter en længere sygdomsperiode og en fremtid med en kronisk autoimmun sygdom, affinde mig med, at jeg kun kunne arbejde på deltid.
Jeg valgte at arbejde en årrække som ridelærer. Et valg, som kom til at betyde en dejlig, nyfunden glæde og sundhed i at være udenfor, bruge kroppen og være sammen med søde, sjove børn og forældre.
Jeg kendt Inge Dorthe i mange år og fulgt LadyBalance® vigtige arbejde på sidelinjen, så da der blev en stilling åben, med marketing og kontakt med kunderne, sprang jeg til.
Jeg er oftest den, man får fat i, hvis man ringer til vores kundeservice. Så ring endelig. Jeg sidder klar med rådgivning og hjælp.